søndag den 29. maj 2011

Uge 21: Hvor er hjem, et uventet møde og en skøn hike

Marianne:

Det har været en uge fyldt med aktiviteter. Jeg forsøger at fylde min tid godt op - primært fordi det er smart ift. ikke at savne familien! Men også fordi jeg har besluttet, at når jeg nu HAR disse måneder alene, så vil jeg bruge dem så konstruktivt som muligt...

Mandag var det igen afrejse fra DK. Suk det er bare så hårdt at sige farvel til familien, men min strategi denne gang var at tænke på det som "bare endnu en kortere job-rejse". Utroligt at man på denne måde kan narre sig selv, men det virker faktisk (ihvertfald det meste af tiden). Morten og jeg kom forøvrigt til at drøfte om jeg rejste HJEM til USA eller om jeg var på besøg HJEMME i Danmark??? Uanset om det var hjemme eller ej, så ankom jeg til vores US-hus ved midnatstid (dvs. tirsdag morgen DK tid). Jeg var træt :-)

Tirsdag aften kom vores ejendomsmægler Diane og udlejers ejendomsmægler Patti forbi. Vi skulle gennemgå huset og notere fejl & mangler. Dem er der heldigvis næsten ingen af: Lidt mærker i malingen rundt omkring og en ovn-låge som ikke kan lukkes. Det er nærmest alt. Dejligt!

Onsdag aften var jeg igen ude og gå i Newington. Vi gik en times tid og det var simpelthen så skønt - godt selskab og godt at få lidt luft efter en dag på jobbet:
Billedet er taget af Bev. Jeg går sammen med Tracy (i turkus - kvinden i lyserødt var ikke én vi fulgtes med)
og vi griner fordi Bev KONSTANT tager billeder, og her fik hun lige sneget sig ind på os :-)
.
.
Torsdag aften havde jeg en sjov oplevelse. Jeg var i en butik her i Avon og skulle ind og prøve noget tøj, Der stod én udenfor prøverummet, så jeg spurgte hende om der var fri, eller om hun ventede i kø? Hun svarede, at hun blot ventede på sin søster, som var inde og prøve - og så spugte hun mig, hvor jeg var fra? Da jeg sagde Danmark sagde hun på dansk: det er vi også!!!

Det viste sig at de var flyttet herover som børn og stadig boede her. Pudsigt - og havde jeg ikke spugt hende om noget, og havde min accent ikke afsløret mig, ja så havde vi aldrig opdaget vores fælles baggrund  (de talte engelsk indbyrdes).

Fredag aften havde jeg meldt mig til et scrapbooking crop i en lokal scrap butik, New England Scrapbook Company:
Det er måneder siden jeg har været kreativ, og det var skønt igen at få lavet lidt kort til Berit. Det var et hyggeligt sted og nogle hyggelige mennesker, som deltog. Butikken arrangerer noget lignende hver uge, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg deltager!

Lørdag havde jeg meldt mig til en hike i Manchester. Vi var en ordentlig flok:
Det viste sig dog ikke så meget at være en hike, men nærmere en gå-tur på den gamle (nu nedlagte) jernbane, blandet med lidt historie-fortælling om området. Historie-fortælleren var Susan, som med egne ord har boet her i 150 år...!
.
.
Søndag var jeg endelig på en rigtig hike. Knap 9 km vandring hvor det gik op (det føltes som mest op!) og ned. Naturen undervejs var helt fantastisk, og det var udkigsstederne helt oppe også. Sikke en udsigt! Det var virkelig en fantastisk tur, og jeg glæder mig til der igen arrangeres en "rigtig" hike... 

1 kommentar:

  1. Hjem - det er hvor dit hjerte er! :) Jeg kender godt situationen, for mig var danmark stadig "hjem" i de to år vi boede derovre, men hjemme var også der hvor vi boede og hvor alle vores ting var. Tror godt man kan have flere "hjem"! Hjem er jo også stadig "hjem til min mor", selvom hun ikke mere bor, der hvor vi boede, da jeg var barn!
    Hvor er det bare fedt, at du har været til crop. Det gad jeg godt have været med til, men det ved du jo! :)
    Der er fantstisk mange muligheder for naturoplevelser i New England, bare vent til efteråret, det er noget af det smukkeste. Jeg troede lige det var Hublein tower du havde været opppe ved, det er noget af den samme udsigt. Du kan evt. kigge på det allerførste indlæg på min blog (2006), det er et LO med efterårs billeder fra netop Hueblein Tower.. tahdahhh. :)Hav det rigtigt godt og tak fordi du blogger, det er næsten som selv at være derovre igen! :)

    SvarSlet