Uge 25: Kirker, right turn, ny cykel og indretnings tip

Jeg kører stort set hver dag igennem et helt specielt vejkryds i Bloomfield. I dette kryds er der ikke mindre end 3 forskellige kirker/tros-retninger! Jeg tænker gerne med at smil, at man jo på en måde er dækket godt ind, når man sådan passerer 3 forskellige trosretninger, 2 gange om dagen! (på billedet kan man se én af kirkerne og navnet på den anden. Den tredie kirke er til venstre udenfor billedet)

.

.

.

I denne uge stiftede jeg bekendtskab med endnu en trosretning (også kendt i DK) herovre. Da jeg kom hjem sad denne folder nemlig i min dør. NU må jeg da være dækket ind? ;-)

.

.

.

En ting som er anderledes i trafikken herovre er at man må dreje til højre, selvom der er rødt - vel at mærke hvis trafikken tillader det, selvfølgelig. Jeg synes faktisk denne regel give rigtig god mening, alligevel tager jeg mig selv i at blive holdende for rødt, selvom vejen er fri til et højresving! Kun når der er et skilt som dette er det ikke tilladt at dreje:

.

.

.

I alle store supermarkeder herovre er der elektroniske indkøbsvogne. Her er det en ældre kvinde som bruger den, men som regel er det faktisk svært overvægtige, som bruger dem. Sørgeligt med en samfund hvor det er nødvendigt. Interessant nok så er der masser af muligheder for at købe fedtfattigt. Til gengæld er der sukker i nærmest alt. Selv græsk yoghurt indeholder mere end 10 g sukker pr. 100 g!

.

.

.

Søndag indviede jeg min nye cykel - en hybrid én af slagsen. Den er super at køre på men helt ærligt så har jeg lidt svært ved at forlige mig med dens udseende! Hybrid betyder jo en blanding, og faktisk er den en blanding mellem en gammeldags damecykel og en mountain bike...

.
.
.

Men som sagt er den super at køre på og jeg indviede den faktisk med en tur på hele 40 miles (64 km). Fantastisk! Turen gik ad den trail, som går nærmest hele vejen op gennem staten, og som er den gamle jernbane, nu lavet om til en asfalteret "sti". Jeg kørte med Tracy, som kender området rigtig godt. Efter turen inviterede hun mig med hjem til hendes mor, som har en pool. Tror nok at vi begge tog en morfar da vi lå dér på luft madrassen, vuggende på vandet :-)

...og ja, selvfølgelig kører vi med cykelhjelm.

Det er nemlig et lovkrav her i Connecticut.

Til gengæld må man køre motorcykel uden hjelm ;-)
.

.

.

Tilsidst lige et par billeder til min søde veninde Ninna (alle andre indretnings interesserede er selvfølgelig velkommen til at kigge med). Jeg var i denne uge i en filial af vores bank og blev fuldstændig blown away over deres indretning... Hvad siger du Ninna - er ideen med matchende stol/tapet noget du kan bruge?!! :-)

Uge 24: Danmark :-)

I denne uge var det endelig igen tid for en tur til Danmark. Det var så skønt igen at være en del af familiens hverdag, selvom det kun var for nogle få dage.

.

.

.

Torsdag kom Charlotte forbi, og hun kunne grinende fortælle mig, at hoveddøren var fyldt med klistermærker. Det var Max som syntes, at det var dér hans nye klistermærker skulle være! Det syntes vi dog ikke, så han måtte igang med at fjerne dem igen :-)

.

.

.

Fredag var jeg med Max i skole. Både ham og Mikkel delte lidt amerikansk slik ud til deres klassekammerater mens jeg bare nød at være der - til morgengymnastik:

.

.

.

og i frikvarteret:

.

.

.

Fredag aften var der fodboldafslutning for Max og Mikkel:

.

.

.

Lørdag startede med fodbold for både Mikkel og Max:

.

.

.

Senere på dagen var vi til kaffe hos Farmor & Farfar og derefter til fødselsdag ved Mormor. Vejret var ikke rigtig til at være udenfor, så drengene spillede bl.a. et spil - og selvfølgelig blev der diskuteret undervejs:

.

.

.

Søndag var det igen afgang mod USA. Det var lidt hårdt at rejse igen, men jeg forsøger at 1) ikke tænke for meget på adskillelsen og 2) at fokusere på august, hvor vi alle 6 er samlet igen. Indtil da må jeg blot "carry on", som jeg så på en bil den anden dag:

Uge 23: Vermont, stormvejr og Avon Soccer Club

Denne uge startede med et par dage i Vermont, hvor jeg deltog i en konference. Vermont er fuldstændig fantastisk smukt:

.

.

.

Hotellet jeg boede på var meget... New England amerikansk. Billedet her er fra rummet hvor mogenmaden blev serveret. Og sådan så det ud over det hele. Fuldendt - og alt, alt for meget!!!

.

.

.

Fredag morgen var min normale vej til arbejde spærret:

.

.

.

Det viste sig at være fordi det aftenen inden havde blæst så meget, at træer var væltet. Virkelig mærkeligt som vejret kan være vildt herovre, nærmest uden at man opdager det. På arbejde var et større træ væltet:

.

.

.

Weekenden brugte jeg bl.a. på at køre rundt til de lokale golfklubber for at undersøge pris for medlemsskab osv. Priserne i de private klubber var... vilde! Men gjorde det samtidig nemt for Morten at vælge, hvor han IKKE vil være medlem :-)

Jeg fandt også den lokale fodboldklub, hvor Mikkel og Max skal spille. Det hele er opbygget anderledes herovre med hhv. Intramural og Travel hold. Intramural er med træning en gang om ugen og kamp en gang om ugen. Travel er med træning et par gange om ugen og også flere kampe. Normalt kan man kun komme med på Travel holdet ved at deltage i den årlige tryout (udtagelse) i juni. Men da børnene først kommer herovre i august, har Mikkel fået lov til at komme med til én af deres træninger i august, for at se om han kan komme på holdet. Meget spændende for ham!

Avon Soccer Club spiller forøvrigt i fantastiske omgivelser:

.

.

.

Søndag aften lavede jeg aftensmad - og lærte at bruge en amerikansk dåseåbner!!!

.

.

.

At lave aftensmad burde jo slet ikke være værd at nævne her på bloggen. Men som mange ved, så er jeg ikke speciel vild med at lave mad - og at skulle lave mad til sig selv gør det bestemt ikke sjovere. Ofte er det derfor blot blevet til noget salat eller lignende

Uge 22: IKEA, tornado, rådyr og Walk For a Cure

Uge 22 startede med en fridag: Memorial Day. Jeg havde ikke fået lagt de amerikanske helligdage ind i min kalender, så det var faktisk først få dage før at det gik op for mig, at dette var en fridag :-)

Herovre er butikkerne jo nærmest aldrig lukket, så jeg valgte at bruge fridagen på at køre til IKEA, som er 1 times kørsel fra hvor vi bor.

På min vej dertil kom jeg igennem en by, hvor en masse mennesker var ved at samle sig. Nysgerrig som jeg er måtte jeg selvfølgelig undersøge hvorfor, så jeg parkerede bilen og stillede mig op sammen med de andre. Det viste sig at være en Memorial Day Parade med det lokale brandvæsen, spejdere, musik, skole elever osv. Folk var gode til at klappe undervejs og de største bifald kom når der kom nogen der "tjener USA" (US Army osv). Meget amerikansk men også rørende, når man står i det.

Der blev selvfølgelig også kastet slik, masser af slik. Glæder mig til at opleve det med familien næste år - er sikker på børnene vil nyde alt det slik, de kan samle ind!

.

.

.

Jeg købte nogle gode ting i IKEA, men dagen bedste køb var helt sikkert... Rugbrødsblandinger. Yeps, det har de nemlig også i IKEA i USA :-)

.

.

.

Området jeg/vi bor i er virkelig smukt. Se bare på billedet her - smukt, ikke? Det er et sted jeg kommer forbi hvis jeg tager "bjerg-vejen" til arbejde. Det er forøvrigt også heromkring at jeg gerne møder en kvinde som løber baglæns... (not kidding!!!)

.

.

.

Onsdag ved 16.30 tiden sad jeg i møde på arbejde. Udenfor blev det meget mørkt og vi lagde mærke til at det blæste op. Det viste sig at der var en tornado i Springfield, som er blot 10 miles (16 km) fra LEGO. Vildt! Der var faktisk tornado watch outs resten af aftenen, så min planlagte gå-tur med Tracy blev istedet en tur på en restaurant. Egentlig syntes jeg at det var lidt spændende det hele, men når man ser videoen her så forstår man de naturkræfter som er på spil, og at man virkelig skal have respekt for det:

.

.

.

Fredag aften havde jeg en uventet og ubehagelig oplevelse på vej hjem fra arbejde. Pludselig kom et rådyr løbende ud foran mig og jeg kunne ikke gøre andet end at holde rigtig godt fast i rattet og sige "sh*t, sh*t, sh*t"! Samtidig med at jeg tænkte: "hvem pokker ringer man til i USA, hvis man sårer/dræber et dyr"?!!

Det hele gik meget stærkt med påkørsel, rådyret op på min kølerhjelm og dens hoved/savl på min rude. Men selvom sammenstødet var voldsomt, så rejste det sig faktisk og haltede væk (så meget haltende, at jeg ikke tror den vil klare sig). Det var også hårdt ved bilen:

.

.

.

Lidt hår fra det stakkels dyr :-(

.

.

.

Lørdag formiddag havde Diana (vores ejendomsmægler) inviteret mig med til Hartford til "Walk For a Cure". Kort fortalt går det ud på at man går en distance og betaler for at gøre det - og disse penge går så til kræftforskning osv. Hele eventen var meget amerikansk og umiddelbart næsten "for meget". Men når man så går der og ser en kvinde med en seddel på ryggen hvor der står "jeg går til minde om min datter XX", så bliver det hele pludselig meget nærværende og ok.

.

.

.

En sjov historie: Da jeg om morgenen kom hjem til Diana og hendes mand, fortalte jeg selvfølgelig om gårsdagens påkørsel af et rådyr. Vi kørte så hen for at samle yderligere 2 kvinder op. Da de kom ind i bilen sagde Diana: "..og dette er Marianne, hun er jæger". De blev helt stille, hvorpå den ene sagde "...uhm, det er godt nok... anderledes" :-)