lørdag den 7. januar 2012

Uge 36: Armbøjninger, havetraktor og LEGO familiedag

De 3 måneder jeg var i USA og Michelle stadig i Brasilien, boede Morten og drengene selv i Danmark. Alting gik rigtig godt og jeg ved at de hyggede sig og var glade, hvilket er det vigtigste. 

MEN - de hyggede sig helt sikkert også mere på drenge-manér end normalt! Ihvertfald kunne jeg bagefter mærke, at der var kommet lidt for mange uvaner ind i drenge-flokken :-) Altså mht. bandeord, snak med mad i munden osv. (forestil jer her familiens drenge ryster på hovedet og siger "og hvad så?" !!).

Det med at snakke med mad i munden blev jeg tilsidst træt af at påtale. Så i vores familie gælder nu, at hver gang man taler med mad i munden - så er det ned og lave 5 armbøjninger!!!

Her er det Mikkel og Max, som begge må ned på gulvet:
.
.
... og inden du spørger så ja, jeg må erkende at jeg også selv har lavet armbøjninger et par gange...!
.
.
.
I denne uge kom Mortens havetraktor. JUBIEE - endelig kunne vores høje, høje græs blive slået!
.
.
.
.
I weekenden var vi til en LEGO familiedag. Det var en skøn dag med fantastisk vejr, god mad, sjove aktiviteter for hele familien og rigtig flot fyrværkeri om aftenen:
.
Lidt svært at se (billedet er taget med iPhone gennem et net), men dette er en oppustet ring, hvor det går ud på at vælte hinanden ned af puden i midten. Lige noget for konkurrerende børn som vores! Her er det Marcus, som lige har fået væltet Mikkel ned..
.
.
.
Klatretårn. På billedet til venstre er det Max, til højre Mikkel og Marcus. Marcus kom som den eneste helt op og ringe med klokken foroven :-)
.
.
.
Mikkel og Max fik tatoveringer
.
.
.
Mikkel og Max på trampolin/elastikspring.
Billederne er forøvrigt taget næsten samtidig, men fra hver deres vinkel - derfor den store forskel på lyset/himlen!
.
.
.
Michelle, Marcus og Mikkel spillede Volleyball
.
.
.
Alle 4 spillede basket med Morten
.
.
.
Og en tenniskamp blev der også lige plads til!
.
.
.
Dagen blev sluttet af med det flotteste fyrværkeri (hvilket aldrig helt er til at fange på billeder - slet ikke når de tages med telefonens kamera!).

Tak til LEGO for en skøn dag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar