Vores air-condition på over-etagen (hvor vores værelser er) stod af i denne uge. Ikke rart, når det er meget varmt udenfor og man i den grad har vænnet sig til at have air condition! Så nogle af os sov nedenunder: Max i vores ekstra rum, Mikkel på kontoret og Marianne på sofaen i stuen:
.
.
.
Skolestarten er lige om hjørnet, og som nye i byen var vi inviteret til intro på alle 3 skoler. I denne uge besøgte vi Roaring Brook School, som er Max og Mikkels skole. Billederne er fra Max's kommende klasseværelse:
(Max ser lidt betuttet ud!)
.
.
.
Lørdag var der varsel om en hurricane. Vi fik masser af info om hvordan vi skulle forberede os (vand, lommelygter, mad osv) og ALLE indbyggere i Connecticut (eller sådan føltes det ihvertfald!) var i byggemarkedet for at købe generatorer. Men os? Ja vi var ude for at købe en have traktor!
.
.
.
Vi besluttede os også for at en orkan var en god undskyldning for at spise dansk kage og slik!
.
.
.
Men ellers var vi nok mest af alt lidt skuffet over, hvor lidt det kom til at blæse her hos os. Videoen her er optaget på det tidspunkt, hvor det blæste og regnede allermest:
.
.
.
Vi fandt dog senere ud af, at vores hus nok er lidt i læ her op af bjerget. For andre steder i byen og staten var der sket store skader. Det værste var nok regnen, som fik floderne til at gå over deres bredder. Billedet her er fra et sted i nærheden af hvor vi bor. Floden er normalt godt hundrede meter fra denne parkeringsplads!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar